Tidligere blev familien Damsteds brændeovn næsten ikke brugt, fordi den var svær at tænde op i og gav et dårligt indeklima. En røgsuger fra exodraft har igen givet ild i ovnen – og et indeklima, selv familiens yngste kan opholde sig i på trods af sin astma.
Da familien Damsted fra Odense-bydelen Næsby købte en brændeovn, havde de samme drøm, som alle andre købere: De ønskede sig hyggelig ild og en helt naturlig varme i huset. Det viste sig dog hurtigt, at det var problematisk at holde liv i drømmen: Et kort skorstensrør gjorde det svært at få ild i brændeovnen – og når der først kom ild, var den svær at holde i gang. Derudover afgav ovnen en del røgpartikler til rummet, hvilket ikke var godt for familiens yngste datter og hendes astma.
”Det var så besværligt at tænde op i brændeovnen og holde ordentlig ild i den, at vi til sidst gav op og faktisk ikke brugte den. Det var først, da vi søgte på nettet og fandt frem til exodraft´s røgsugere, at vi fandt løsningen”, fortæller John Damsted.
For familien Damsted er bedre varme, mere effektiv forbrænding og bedre brændselsøkonomi ikke de vigtigste effekter af den installerede røgsuger:
”Vores datter har astma, hvorfor det generede hende meget, når vi før havde mange røgpartikler i huset på grund af den dårlige forbrænding i brændeovnen. Her gør røgsugeren en kæmpe forskel, fordi den fjerner partiklerne”, lyder det fra John Damsted, inden der igen skal tændes op i brændeovnen – nemt, effektivt og uden ubehagelige følger for indeklimaet.
Røgsuger fjerner 80% af røgpartikler Ny undersøgelse, der er godkendt af Teknologisk Institut, viser, at en røgsuger på toppen af en brændeovnsinstallation fjerner 80% af de røgpartikler, der ellers ofte ender ude i stuen. Det har stor betydning for indeklimaet – og for en optimering af sikkerheden omkring brugen af brændeovne.
En røgsuger er med andre ord et af de bevisligt bedste bud på en løsning, når det gælder partikel-problematikken.
EW 41 er udgået og der henvises dermed til Xzense.
Med Xzense (i kombination med en exodraft røgsuger), får du fuld kontrol over pejsen og maksimal komfort. Ikke mere bøvl med at tænde op i pejsen og genfyre.