tysk flag engelsk flag US flag norsk flag svensk flag fransk flag finsk flag
Info@exodraft.dk
Mailadresse
+45 7010 2234
Telefonnummer
C. F. Tietgens Boulevard 41
DK-5220 ODENSE SØ

Store energibesparelser hos FJ Industries

exodraft har leveret en totalløsning med varmegenvinding på både ovne og kompressor til FJ Industries. Resultatet er en besparelse på 20.000 kr. pr. måned og en tilbagebetalingstid på ca. 2½ år.

Med hovedsæde ved Ferritslev på Fyn og fabrikker i både Sverige og Kina, har FJ Industries i næsten tredive år specialiseret sig i fremstilling af sintermetal emner. Produktion af sintermetal er en lang proces, hvor metalpulver udsættes for massivt tryk for at presse det sammen til metalkomponenter, der efterfølgende sintres (varmebehandles), i en tunnelovn.

Hærdningen i tunnelovnen afgiver store mængder overskudsvarme via røggasser, og det var netop denne varme som FJ Industries sammen med exodraft så en mulighed for at genanvende. Ved at genanvende overskudsvarmen i røggasserne kunne FJ Industries udlede væsentlig mindre CO2 – og samtidig reducere energiomkostningerne betydeligt.

”Det er vigtigt, at virksomheder tager et ansvar med hensyn til miljøet. Når det er sagt, så er det selvfølgelig også den økonomiske besparelse, vi har fokuseret på. Vi har investeret i det her fordi, vi kan opnå betydelige besparelser ved at genanvende varmen fra vores ovne ” siger administrerende direktør i FJ Industries, Lars Wildenschild.

FJ
exodraft opticalc

Inden exodraft’s varmegenvindingssystem blev sat i drift, havde deres teknikere gennemført målinger på FJ Industries skorstene. Målingerne blev indtastet i exodraft’s eget kalkulationsprogram som efterfølgende viste hvor meget varme der kunne genanvendes og bruges aktivt i virksomheden.

Ifølge Lars Wildenschild, faldt valget på exodraft som totalleverandør af varmegenvindingssystemet fordi, de kunne levere høj kvalitet, har et højt kompetenceniveau og kunne levere en løsning, som passer til FJ Industries behov.

exodraft’s løsning involverede ikke kun varmegenvinding på tunnelovnene, men også varmegenvinding på virksomhedens store trykluftskompressor. Totalleverancen betød at der blev taget hånd om virksomhedens skorstensføring, monteret røgsuger til styring af trækket, trukket vandrør og udført VVS-arbejde samt styring af systemet via PLC.

Løsningen omdanner den varme røggas til varmt vand. Det varme vand bruges ikke kun til opvarmning af FJ Industries lokaler, både i administrationen og i produktionen, men også til at opvarme bade – og brugsvand. Den løsning og samarbejdet med exodraft har ifølge Lars Wildenschild været et supergodt forløb.

FJ
trendlog på pc

”Jeg må sige, at vi har mødt stor professionalisme hos exodraft og stor fleksibilitet, så det system, som vi har fået installeret, passer præcis til de behov vi har, ” siger han.

Med i løsningen får FJ Industries muligheden for at kunne monitorere varmegenvindingen. Ved hjælp af en touch skærm, har de altid overblik over, hvor meget varme der er genvundet samt hvor meget de har sparet.

Systemet har til dato været i brug i 3 måneder –og de første resultater viser en konkret besparelse på ca. 20.000 kr. pr. måneden. En besparelse, der betyder, at løsningen har betalt sig selv ind efter ca. 2½ år og efterlader FJ Industries som en både grønnere og mere effektiv virksomhed.

Besøg exodraft-varmegenvinding.dk, hvis du vil vide mere om varmegenvinding og hvordan det kan gøre en forskel for din virksomhed.

varmemåling

Udfyld denne formular, så vi kan beregne dit varmegenvindingspotentiale:

Hvad påtænker I at anvende den genvundne varme til (du kan vælge flere svarmuligheder)?
Salg til fjernvarmeforsyningenGenanvendelse i produktionsprocesserLuftgardin og luftvarmeanlægOpvarmning af kontorer & produktionsfaciliteterAbsorptionskølereVarmt vand til badefaciliteterVarmt vand til rengøringAndet

Relaterede produkter

basicplate

Varmegenvindingsenheder til høje temperaturer i Basic Serien fra exodraft genvinder ubrugt energi fra røggasser og procesluft. Disse enheder er beregnet til at fungere ved røggastemperaturer på op til 600 °C på luftsiden.

RSV

exodrafts røgsuger type RSV er en udsugningsventilator konstrueret med et kraftigt vertikalt afkast.

Bypass Damper

exodraft Bypass Damper anvendes i exodraft aftræks systemløsninger til beskyttelse eller styring af tilførsel af varm røggas til Basic Plate varmegenvindingsaggregater.

Skriv til os for et UFORPLIGTENDE bud på hvordan du løser dine røgproblemer.