Retning på afkast
Vertikalt
Brændselstype
Gas
Maks. kontinuerlig temperatur
200 °C
Anvendelse
Privat, kommerciel, industri
Produktbeskrivelse
Med en RSVG røgsuger fra Exodraft kan det optimale træk skabes i skorstenen ved hjælp af undertryk i røgrør og skorsten. RSVG har et vertikalt afkast, hvilket vil sige, at den sender røgen fra skorstenen lige op i luften.
RSVG har et indbygget overvågningssystem, der består af en pressostat og et flow-målesystem. Til pressostaten skal tilkobles Exodrafts styring EFC21, som overvåger fail-safe funktionen. Fail-safe funktionen overvåger, om der er tilstrækkeligt træk i skorstenen, for hvis der ikke er træk nok, bliver gastilførslen lukket, så gasudslip forhindres.
Røgsugeren er konstrueret, så den tåler op til 200 °C kontinuerligt. Den er produceret i korrosionsbestandigt aluminium, og alle skruer og bolte er i rustfrit stål.
Røgsugeren består af et motorkabel, en topsektion, motor, centrifugalhjul, køleplade, bæreplade, håndtag, hængsler, skruer og bolte. Motoren er temperaturbestandig og lukket, mens centrifugalhjulet og køleluftsåbninger sikrer, at motoren hele tiden er kølet så meget som muligt ned. Motorkablet er også varmebestandigt og aflastningssikret samt beskyttet af en panserslange udvendigt.
Alt dette sikrer røgsugeren en lang levetid og høj driftssikkerhed.
Skal skorstensfejeren feje skorstenen, kan han nemt åbne røgsugeren og komme til uden problemer. Da centrifugalhjulet er produceret i støbt aluminium, kan han også nemt gøre den ren for sod og eventuelle belægninger, når han alligevel er i gang oppe på taget.
Af sikkerhedsmæssige årsager er der monteret et net i rustfrit stål i afkaståbningen som fugle- og berøringsbeskyttelse.
Tekniske data
Produkt | Omdrejninger/max. | Spænding | Ampere | kW | Vægt |
---|---|---|---|---|---|
RSVG200-41 | 1400 | 1 x 230 | 0.40 | 0.07 | 18 kg |
RSVG250-41 | 1400 | 1 x 230 | 0.80 | 0.16 | 27 kg |
RSVG315-41 | 1400 | 1 x 230 | 1.80 | 0.37 | 37 kg |