Relæboks
Anvendes til løsninger, hvor der er tilsluttet mere end to kedler til skorstenen. Ved brug af en relæboks er der mulighed for tilslutning af op til fire kedler.
Hvis behovet i en løsning overstiger fire kedler, kan op til to relæbokse tilkobles. Ved sådan en løsning kan der tilsluttes og kontrolleres op til otte kedler, hver med Exodraft EBC22/24 styring.
Gasmagnetventiler
Exodraft gasmagnetventiler anvendes sammen med EFC21 styring til at åbne/lukke for gastilførslen afhængigt af input fra styringen.
Når det korrekte flow måles i skorstenen, åbnes ventilen til gassen, og forbrændingen kan starte. Hvis styringen modtager input om et for lavt flow i skorstenen, lukkes ventilen, og du undgår risiko for gasudslip.
Frekvensomformer
Frekvensomformere benyttes til at regulere Exodraft røgsugerens hastighed med trefasemotorer.
Ved en varmegenvindingsløsning med en CFIR kanalventilator kan kanalventilatoren, som er elektronisk styret, kun reguleres ved brug af en frekvensomformer.
Frekvensomformerne benyttes i kombination med EBC22 styring, EBC24 styring eller den manuelle Pot-S styring. Alle omformere er forprogrammeret med en unik software, der er testet og designet til at passe hver enkelt røgsugermodel.